Hash
Hvad er det?
Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet
hampeplanten. Det mest almindelige er at ryge hash. Det foregår ved
at stoffet varmes op og blandes med ristet tobak, hvorefter det
rulles til en hashcigaret eller ryges i en hashpibe. Man kan også
spise eller drikke stoffet. Det er det aktive stof THC, der giver
en rus ved indtagelse af hash.
Hash fremstilles ved, at harpiks fra hampeplanten blandes med de
tørrede topskud og presses sammen til hårde plader. Pot eller
marihuana er derimod alene de tørrede topskud fra planten, som
smuldres eller hakkes fint. Skunk er planteforædlet hamp med et
højt indhold af THC. Normalt betragtes pot som den mildeste form og
skunk som den kraftigste, men indholdet af THC kan variere meget,
så man kan aldrig være helt sikker på styrken.
Hash er det mest udbredte blandt de euforiserende stoffer.
Blandt de 16-20-årige har 36 pct. prøvet hash eller marihuana. Og
ni procent har brugt det inden for den seneste måned.
Hvordan virker det?
Det aktive indholdsstof THC (Tetra Hydro Cannabinol)
fremkalder en rus ved indtagelse af hash. THC opløser sig i
kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen. Det
binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger, milt, testikler
eller moderkage. Hash virker sløvende og kan i store doser
fremkalde hallucinationer.
At være påvirket af hash kaldes oftest at være "skæv". De
synlige tegn på rusen er røde øjne, tørhed i munden, øget puls,
hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Stoffet
ændrer stemning, sanser og humør. Følelser forstærkes - man griner
måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere
alvorligt end ellers. Det kan føre til såkaldte grineflip, hvor
den, der har røget hash, virker fnisende og euforisk, men det kan
også føre til ubehagelig panikangst. De fleste reagerer først
udadvendt og siden indadvendt på hash. En hashrus varer typisk tre
til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først
helt i løbet af et døgn. Hash kan dog spores i kroppen 4-8 uger
efter indtagelsen.
Afhængighed, skader og forgiftning
Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal
der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved
ophør med længere tids hashrygning kan der komme
abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, nattesved,
irritabilitet og ulyst.
Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad,
ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og
dermed indlæringsevnen.
Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et
mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning. Det er et
omdiskuteret spørgsmål, men i de senere år er der fremkommet
videnskabelige undersøgelser, der peger på en sammenhæng imellem
psykotiske reaktioner og brug af hash.