LSD
Hvad er det?
Lsd er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof
Lyserg-Syre-Diethylamid. Det hører til gruppen af stoffer, der
betegnes hallucinogener. Lsd er også almindeligt kendt som "syre".
Det kom til verden i 1938, opfundet af den schweiziske kemiker
Albert Hoffman. I 1950erne til 1970erne blev der lavet legale
eksperimenter med lsd i psykiatrien, men stoffet viste sig i flere
tilfælde at føre til selvmord eller alvorlige psykoser. 154
danskere har fået erstatning for mén efter lsd-forsøg. Stoffet er
også blevet eksperimenteret med som sandhedsserum og kemisk våben.
I 1960erne blev lsd brugt som "bevidsthedsudvidende stof" i
hippiebevægelsen, men man erfarede også i den sammenhæng stoffets
alvorlige skadevirkninger. Der findes andre kemisk fremstillede
hallucinogener, men lsd er det mest almindelige.
Lsd er ikke udbredt blandt unge. 1 pct. af de 16-20-årige har
prøvet lsd.
Hvordan virker det?
Lsd giver en rus med en kraftig forvrængning af
sanseindtryk, tankegang og stemning, det vil sige en
psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile
og påtrængende og man kan høre lyde og se ting, der ikke er der.
Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser
forekommer samtidig. Fysisk bliver man søvnig og kan få kvalme, man
bliver varm og får højere puls og blodtryk. Rusen varer i ti til
tyve timer. Lsd kan give såkaldte "bad trips", hvor rusen giver en
mareridtstilstand, som er domineret af angst, disse kan vare endnu
længere.
Afhængighed, skader, forgiftning
Lsd kan give angst, forvirring, panik, aggression og psykotiske
tilstande. Ulykker er en stor risiko, fordi brugerens
virkelighedsopfattelse forvrænges. Der er således eksempler på, at
en lsd-rus har ført til selvmord og dødelige faldulykker.
Brug af lsd (og andre hallucinogener) giver risiko for at få en
psykose med forfølgelsesfantasier. Den kan vare nogle dage, men den
kan også være længerevarende. Jo større dosis, jo større
risiko.
Desuden kan der forekomme såkaldte "flashbacks", hvor en person,
som på et tidspunkt har taget lsd, pludselig får ubehagelige
rusoplevelser igen, uden at have taget stoffet. Disse kan komme
flere måneder efter, at en person har indtaget lsd.
Hvis man tager lsd eller andre hallucinogener jævnligt, skal der
hurtigt større og større doser til for at opnå den samme effekt,
men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved ophør af brug.