Snifning
Hvad er det?
At sniffe vil sige at indånde kemiske stoffer, der let
fordamper og virker kraftigt berusende. Det kan være gasser og
organiske opløsningsmidler som lightergas, benzin, nogle typer af
fortynder og maling, nogle produkter på spraydåse og visse typer af
lim. De unge, der eksperimenterer med snifning, er ofte meget unge
(under 15 år). 8 pct. af de 15-16-årige har prøvet at sniffe.
Hvordan virker det?
Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får
af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på
centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i
bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom
man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få
hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der.
Rusen var 30-45 minutter, og det er ikke udsædvanligt, at folk,
der sniffer, gør det flere gange i træk. Når rusen er aftaget
bliver man træt og sløv, får hovedpine og måske kvalme og
opkastning. Det er også almindeligt, at man sover uroligt og får
mareridt.
Afhængighed, skader og forgiftning
Snifning er langt farligere end brug af alkohol. Der er
stor risiko for brandulykker og der er en stor risiko for dødelig
forgiftning ved snifning. Snifningen påvirker åndedrætssystemet og
hæmmer vejrtrækning, således at den risikerer at stoppe. Desuden
påvirker snifning hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop.
Risikoen for overdosering er stor, da der er en meget lille forskel
på den mængde, der giver en rus, og den mængde, der giver en
forgiftning.
Længere tids snifning kan skade hjernen og give hukommelses- og
koncentrationsbesvær samt en dårlig indlæringsevne. Der er også
risiko for skade på nyrer, lever og knoglemarv. Endelig kan visse
stoffer, der sniffes, virke kræftfremkaldende.
Man kan blive afhængig af at sniffe.