Vejen ud


Til dig, der vil ud af eller har mistanke til, at du er i et misbrug

Ingen har til hensigt at blive misbruger

Du prøvede måske stoffer med hensigten om at have det sjovt, for at være en del af en bestemt gruppe eller fordi du følte, at stoffer var noget, som skulle prøves. Da du prøvede stoffer de første gange, følte du muligvis, at de gav dig noget, som du kunne lide og savnede: du blev mere udadvendt, sjov, og havde færre hæmninger på dansegulvet eller overfor det modsatte køn, eller måske oplevede noget helt andet. Du tænkte måske også, at ALLE bruger stoffer, så hvis du ikke gør det, går du glip af noget.

Da du begyndte at eksperimentere med stoffer, havde du ikke til hensigt at blive afhængig af dem. Men måske er det blevet sådan. Du har i hvert fald en mistanke om, at du er i et misbrug, og du har måske svært ved at forstå, at noget som du gjorde med en positiv hensigt - fordi det gav dig noget - og som startede med at være sjovt, har vendt sig imod dig og gjort dit liv surt og uhåndterligt.

Misbrug sniger sig ind i din hverdag og dominerer dit liv

Bruger du stoffer er det naturligvis sådan, at jo før du begynder at stille dig selv spørgsmålet, om dit brug af stoffer er ved at udvikle sig til misbrug, jo bedre. En misbruger er ikke nødvendigvis en der sidder på bænken eller med nålen i armen - når man er der er man kommet for langt og er landet i et af de sidste stadier af afhængighed. Det, som du skal være opmærksom på, er, at et misbrug sniger sig ind i din hverdag og udvikles over tid og vil ende med at tage overhånd, selv om man i en lang periode udadtil kan virke meget velfungerende og synes at have styr på 'det'.

Der er forskellige stadier af afhængighed. Prøv at gennemgå følgende spørgsmål og svar ærligt på dem. Jo længere ned du kan svare JA på listen, jo større er din afhængighed.

Afhængighedsstadie 1:

 

JA

NEJ

Du ved, at din sindstilstand kan ændres ved brug af stoffer

 

 

Når du tager stoffer oplever du, at have lettere ved at være social. Du får større selvtillid, du tør mere, du er i nuet og mærker kærlighed mere intenst

 

 

Du bruger stoffer for at opnå emotionel tilfredsstillelse, men føler ikke, at du har behov for at opleve de ægte følelser

 

 

Du føler, at du kun rigtigt lever og har det sjovt, når du tager stoffer

 

 

Du lyver overfor din mor og far, kæreste og venner for at dække over dit brug af stoffer

 

 

Du manipulerer andre mennesker bevidst og ubevidst for at dække over dit brug af stoffer

 

 

Du er med i en gruppe, som hjælper hinanden med at skaffe stoffer og med at holde brugen af dem hemmelig. I mødes for at tage stoffer sammen.

 

 

 

 

 

Afhængighedsstadie 2:

 

JA

NEJ

Du dyrker stoffer - også i hverdagen - og du bruger tid på at tænke på og planlægge hvornår du skal tage stoffer næste gang

 

 

Du skal tage stoffer hver dag for at føle dig godt tilpas og føle, at du er dig selv

 

 

Du har en livsstil, som går imod dine egne værdier: du lyver, stjæler, sårer dem du holder af, eller gør ting, som du ikke er stolt af eller frit vil kunne fortælle andre om

 

 

Du gør hvad der skal til for at sørge for, at du kan bruge stoffer som det passer dig

 

 

Du skal bruge en større mængde af stoffer for at opnå den samme effekt eller følelse, som du fik i starten

 

 

Du begynder at mærke, at stoffer skaber smerte i dit liv

 

 

Du har problemer med din familie og når de interesserer sig for dig, oplever du deres interesse som en trussel og invasion

 

 

Du føler, at du ikke længere har magt over dit liv og at du ikke har valgmuligheder

 

 

Du føler dig ikke lykkelig selv i situationer, som tidligere gav dig en følelse af lykke

 

 

Afhængighedsstadie 3:

 

JA

NEJ

Du føler ikke, at du har kontrol over stofferne eller dit liv

 

 

Du føler dig mere og mere presset og oplever angst eller panik

 

 

Når du tager stoffer, hjælper de dig med at være oppegående, men "magien" er fuldstændig væk

 

 

Du føler dig meget anderledes fra andre mennesker, har mistet dine venner og omgangskreds og føler dig ensom

 

 

Du føler ikke længere, at du kan håndtere livet og bliver nemt stresset

 

 

Du kan ikke længere relatere til andre mennesker

 

 

Dine tankemønstre er usunde og destruktive

 

 

Du tænker ikke længere på at holde op med stofferne

 

 

Du tror, at du bliver indlagt, kommer på en institution eller i fængsel eller kan dø pga. dit misbrug

 

 

Hvad kan du gøre?

Hvis du har indset at du har et misbrug og din mistanke er blevet bekræftet, er denne indsigt din adgangsbillet til at træffe et nyt valg i dit liv. Du skal vide, at det ikke er skamfuldt at have et problem og have brug for hjælp. Det et kun en skam og et problem ikke at gøre noget ved det.

Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og din intuition, og at du tør stille dig kritisk overfor moralen og holdningerne i den omgangskreds, du er i. Du skal lære at tage afstand fra holdninger som "det er sgu ok at give den gas" eller "livet ville være for kedeligt uden", som ofte er de holdninger, der præger et misbrugsmiljø.

Misbrug er svært at komme ud af udelukkende ved egen hjælp og vha. viljestyrke, så du skal sørge for at finde hjælp og tilbud, som passer til og støtter dig og dine behov.

Måske tør du ikke henvende dig til dine forældre eller gamle venner for at bede om hjælp, men overvej:

  • Hvad er det værste, der kan ske hvis du deler dine problemer med dem, der holder allermest af dig?
  • Hvad vil det give dig, hvis du kan opnå deres hjælp og støtte til at komme ud af dit misbrug?
  • Hvordan kunne dit liv se anderledes ud om 1 eller 2 år, hvis du beder dem om deres hjælp og støtte?

Måske er der nogle af dem du henvender dig til, som bliver kede af det, sure eller skuffede. Overvej da, hvor længe du tror de vil fortsætte med at være det, og om du kan leve med det.

Hvor man kan ellers finde hjælp?

Der findes mange tilbud til unge mennesker, der vil træffe et nyt valg.

Her på hjemmesiden finder du en liste over nogle af dem, men der findes måske også tilbud i dit nærmiljø, som du kan benytte dig af. Check også din kommunes hjemmeside.

Det kan også være en god idé at tale med en privat misbrugskonsulent, en psykolog eller anden behandler.

Dit første skridt er det allervigtigste - meld ud allerede i dag, at du har brug for hjælp.

 
Søgemaskine optimering & CMS
af Next Level