foraeldre_featured.jpeg

TilForældre

Som forælder har du mulighed for at hjælpe de unge med, at vælge stofferne fra. Her på siden kan du læse mere om hvordan. Læs også vores rapport om unge og deres forhold til alkohol og rusmidler.

Støtte

Din rolle som forældre

DrugRebels er lige så meget for forældre, som er det er for unge. Vi tror nemlig på, at forældre spiller en stor rolle, når det kommer til unge, alkohol og rusmidler. I kan være med til at sætte rammerne og grænserne, men I kan også være med til at påvirke de unges syn på alkohol og rusmidler, ved at have kontinuerlige og ikke mindst åbne dialoger i hjemmet.

Her på siden har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du tager initiativ til samtalen, starter samtalen og sætter grænser. Vil du have yderligere hjælp til dialog, så hent DrugRebels forældre-app (under DRUGREBELS i App Store eller Googple Play Store) eller send en mail til vores brevkasse.

Rapport: Unge og rusmidler

DrugRebels har med hjælp fra AP Møller Fonden og i samarbejde med LG Insight undersøgt danske unges forhold til alkohol og rusmidler, og resultaterne viser at de unge ønsker dialog, men i mindre grad oplever at have en dialog i hjemmet. Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultater her:

Hent DrugRebels appen

Hent DrugRebels forældre-app gratis og få viden om rusmidler, sparring med andre forældre og vores eksperter samt værktøjer til at tage de svære samtaler med din teenager. Hent vores forældre-app her:

Samtalen

Tag initiativ og start samtalen

Tag initiativ til samtale

Jo tidligere du begynder at have vigtige samtaler med dit barn desto bedre. Selvom du måske oplever, at du har gjort det klart for dit barn, at han/hun kan komme til dig, så er det vigtigt, at DU tager initiativet til at have en dialog om svære emner som rusmidler. Al forskning indenfor området peger på, at forældre har en indflydelse på deres børn, når det kommer til brug af alkohol og stoffer. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du kommunikerer med din teenager omkring det. Der vil selvfølgelig være forskel på forældre/unge relationen, men vi kommer her med nogle forslag til den gode samtale.

Tal med din teenager

Uanset om din teenager allerede er i gang med at eksperimentere, overvejer det eller på nuværende tidspunkt har en klar holdning til ikke at ville prøve noget, så mener vi, at det er meget vigtigt, at du tager dialogen om alkohol og stoffer. Din fornemmeste opgave er at opbygge en tillid og et fortrolighedsrum, hvor dit barn har mulighed for at fortælle dig om alle sine tanker og spørge dig om spørgsmål.

Din intention med samtalen

Inden du taler med dit barn, anbefaler vi, at du stiller dig selv spørgsmålene: Hvad er min intention med samtalen? Hvad er det, jeg virkelig vil? Hvilke budskaber vil gavne mit barn?

Hvis du er vred eller bange, vil det som regel skinne igennem. Det kan resultere i, at samtalen måske kan komme til at dreje sig om at straffe dit barn, eller at du får ret. Du kan også komme til at forsøge at skabe fred i stedet for at have en sund samtale om problemets kerne. Hver gang du mærker, at du bevæger dig væk fra din intention med samtalen, skal du tage en tænkepause og spørge dig selv igen: Hvad er det jeg virkelig vil med den her samtale?

Forbered samtalen og lyt til dit barn

Det kan være en god idé at lave en plan for, hvad det er du vil sige. Vi har nogle forslag til, hvordan du kan indlede din samtale: “Jeg elsker dig og er bekymret for dig, fordi…”

Jeg har fundet hash/piller på dit værelse…Du kom ikke hjem i aftes som aftalt…Du har ikke været i skole…Du har vist tegn på, at noget kan være galt…Jeg har svært ved at finde ud af, hvad der foregår med dig lige nu?

Vær kærlig, konkret og sæt grænser

Kommuniker din holdning klart og præcist. Hav en klar intention og acceptér på forhånd, at samtalen måske ikke bliver perfekt. Måske skal I tale sammen mange gange om det. Som forælder er det også vigtigt at huske på, at grænser kan være en måde at vise dit barn din omtanke og kærlighed på. Du kan læse om at sætte grænser ved at trykke på ”Læs mere”.

Behov for yderligereråd og vejledning?

Vores rådgivere Jones og Sophie er rusmiddelkonsulent og arbejder til dagligt med unges udfordringer. Det er 100% anonymt, og du får svar indenfor 2 hverdage. Skriv til os på brevkasse@drugrebels.dk

Book et FORÆLDRESHOW

Uanset om din teenager allerede er i gang med at eksperimentere, overvejer det eller på nuværende tidspunkt har en klar holdning til ikke at ville prøve noget, så mener vi, at det er meget vigtigt, at du tager dialogen om alkohol og stoffer. Din fornemmeste opgave er at opbygge en tillid og et fortrolighedsrum, hvor dit barn har mulighed for at fortælle dig om alle sine tanker og spørge dig om spørgsmål. På vores FORÆLDRESHOW deltager også en mor, der fortæller om sin teenagers vej ind og ud af et misbrug og kommer med gode råd til, hvad man kan stille op som forældre

Referencer

Læs her, hvad andre forældre har taget med sig fra vores forældreshows:

Helle Larssen

“DrugRebels’ ROADSHOW var en fantastisk oplevelse. Det var med korslagte arme og en let afstandstagen for temaet, at jeg mødte op på skolen. Men jeg skal da lige love for, at paraderne faldt hurtigt. I løbet af 2 timer blev der grinet, vi gøs og blev rørstrømske. De skønneste, kærligste mennesker stillede sig op for at fortælle deres historie.

Jeg kunne levende forestille mig, hvorfor det er så let at falde i, og hvor hårdt det er at stå som pårørende. Men ikke mindst hvor nemt det kan ramme ALLE, og hvor vigtigt det er at være åben om emnet. Der var ikke én løftet pegefinger i løbet af showet, hvilket gjorde det efterfølgende var super let at snakke med min teenager om det, da han havde hørt næsten samme foredrag samme dag. Tusind tak for denne kærlige øjenåbner!”

Lars

“Jeg var til et DrugRebels forældrearrangement en aften, hvor min datter i 8.klasse om formiddagen havde set elev-versionen. “Jo, det havde været godt og tankevækkende”, sagde hun. Jeg blev nu ikke meget klogere af min teenagers udlægning, men umiddelbart er en misbrugers historie måske også lidt et verdensfjernt scenarie, som man ikke lige kan se sit eget barn i.

Men foredraget var tankevækkende. Både at høre lægens oplevelser og kemiske forklaringer, men også om misbrugerens helt almindelige barndom, der tog en uheldig drejning. Hvordan man som forældre kan gøre alt “det rigtige”, og alligevel komme til at stå med et barn på afveje. Jeg var overrasket over at høre, at udvalget af stoffer er stigende, prisniveauet faldende, og hvordan sociale medier gør tilgængeligheden nem som aldrig før. Det kan desværre ske i enhver familie, og derfor vil jeg klart anbefale, at man prioriterer muligheden for at se et lignende arrangement på egen skole”.

Christian Grandjean

“Grundlæggende synes jeg, at det er vigtigt at få taget hul på det tabu omkring de mange stoffer, der er blandt de unge. Det gør DrugRebels en fantastisk indsats for ved at informere om de faktuelle aspekter og samtidig facilitere en dialog om, hvad kan man gøre ved det.

Det vigtigste for mig som forælder er, at der kommer en dialog de voksne imellem. At bryde tabuet handler om at kunne tale om, at der faktisk er – og hvad der er – i omløb, der hvor de unge færdes. Der er vigtigt, at vi som voksne tør tale om alvoren, når det rammer ”vores” unger – ikke bare vores egne, men også dem omkring os”.